Royal Unibrew Logo
 

"APPELLATION d'ORIGINE CONTRÔLÉE"


I Frankrig, et af verdens førende vinlande, drikkes i stigende grad franskbrygget såvel som importeret specialøl og det giver Royal Unibrews datterselskab Centre Nordique (CNA) øgede muligheder for at markedsføre produkter som Faxe, Thor, Giraf og Red Erik i udvalgte områder som f.eks. Rhône-Alpes og Bretagne.

Salget sker både til detailhandelen og HoReCa-sektoren, og produkterne præsenteres ofte som "Appellation d'Origine Contrôlée" - netop en hentydning til de verdenskendte kvalitetsprincipper indenfor vinproduktion og samtidig en direkte oplysning om, at Royal Unibrews produkter på det franske marked er autentiske, dvs altid bryggede og tappede i Danmark.

Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale og lokale distributører, der udover at levere produkterne, servicerer barer og forretninger i tæt samarbejde med Centre Nordique.


Generelle markedsforhold
På trods af et af verdens største alkoholforbrug udgør det franske ølforbrug pr capita kun ca. halvdelen af Vesteuropas gennemsnitlige ølforbrug. De senere år har ølforbruget været lettere faldende, og man forventer ikke, at der vil ske en væsentlig stigning inden for en overskuelig fremtid både p.g.a. et generelt fald i indtagelse af alkoholiske drikke og som et resultat af en særdeles restriktiv lovgivning (Loi Evin), der bl.a. forbyder annoncering af produkter, der indeholder alkohol og p.g.a. nedsættelse af den tilladte alkoholprocent i forbindelse med bilkørsel og tiltagende politikontroller.

Ølmarkedet er domineret af pilsnertyperne (ca 2/3). Dette segment er dog faldende til fordel for special- og specialiltetsøl. Til specialølsegmentet hører importeret øl, og det forklarer hvorfor importandelen er gået op de senere år. Markedet er i overvejende grad præget af engangsflasker til detailhandelen, hvorimod HoReCa-sektoren anvender returflasker. Andelen af dåseemballage ligger nu på 10% og ventes at stige.

Tilbage til markedsoversigt


SITEMAPWEBMASTERRoyal Unibrew A/S | Faxe Allé 1 | DK-4640 Faxe | contact@royalunibrew.com | +45 56 77 15 00DANSKENGLISH