Royal Unibrew Logo
 

Canadierne øger ølforbruget - OGSÅ AF FAXE

 

Under indtryk af canadiernes stigende ølforbrug har Royal Unibrew opnået en stærk position i Canada. Vor salgsindsats har fokus på provinserne Ontario, Quebec, British Columbia og Nova Scotia, der udgør langt den største del af det canadiske ølmarked. Her positioneres Faxe som autentisk skandinavisk øl af høj kvalitet. Vores produkter omfatter Faxe 10%, Faxe Premium, Faxe Strong, Faxe Amber, Faxe Red og Faxe Festbock. Faxe 10% står for en tredjedel af afsætningen.

 

Budskaberne i vores reklame- og PR-aktiviteter er baseret på forskellige former for emballage, alkoholprocent og med reklametiltag over for forbrugerne i direkte sammenhæng med konceptet for det enkelte mærke.

 

Generelle markedsforhold

Ølforbruget har vist stigning siden 1995. Også de kommende år forventes en positiv vækstudvikling til 67,8 liter pr. capita i 2008. De canadiske ølforbrugere er relativt gamle – halvdelen af omsætningen sker i aldersgruppen 25-44 år.

 

Afsætningen og omsætningen af importeret øl stiger forholdsvis meget. Mens importmærkerne udgjorde godt 5% af ølmarkedet i 1997, udgør det nu mere end det dobbelte og med en andel på 13% i 2008. Markedet er domineret af pilsnerøl. Dåse- og flaskeøl er fortsat i stigning, mens salget af fadøl er faldende. HoReCa sektoren tegner sig samlet for godt en fjerdedel af den samlede ølafsætning.

 

Øl og spiritus sælges primært gennem de mere end 3000 monopolbutikker i alle provinser (bortset fra Alberta, hvor detailhandelen er privatiseret). Bryggerierne må ikke handle direkte med disse forretninger, men skal gå via en agent.

Tilbage til markedsoversigt


 

SITEMAPWEBMASTERRoyal Unibrew A/S | Faxe Allé 1 | DK-4640 Faxe | contact@royalunibrew.com | +45 56 77 15 00DANSKENGLISH